Behandlingsformer
Cupping behandling i Aarhus
Cupping behandling løsne dine smerter og spændinger
Når du får cupping hos mig i Aarhus, tager vi altid udgangspunkt i, hvor du mærker spænding eller smerte. Jeg vurderer, om moving cupping eller stillestående kopper passer bedst til netop dig, og vi tilpasser trykket, så det føles rart og trygt gennem hele behandlingen.
Cupping er en del af den traditionelle kinesiske medicin, men har også været brugt i Norden. Det er tidligere blevet brugt i hjemmet bl.a. til behandling af forkølelse. Der findes flere forskellige metoder, hvormed man kan bruge kopperne.
Man kan fx lave moving cupping, som en blid eller hård massage af muskler. Kopperne kan bruges til at stimulere akupunkturpunkter eller bruges til lokal spænding og smerte. Det stimulerer cirkulation af blod, lymfe og nerve-systemet (Julian Scott).
Man anvender kopperne ved at skabe undertryk i dem med fx en flamme (fire cupping).
Det er helt normalt, at huden bliver rødlig eller får mærker efter en cuppingbehandling, ligesom man kender det fra en dyb massage. Mærkerne er ikke smertefulde og forsvinder typisk i løbet af nogle dage. Jeg fortæller dig altid, hvad du kan forvente, inden vi går i gang.
Cupping bruges ofte som supplement til akupunktur, men kan også stå alene, hvis du primært har brug for at få løsnet op i spændte muskler. Er du nysgerrig på, om cupping kan hjælpe dig, er du velkommen til at booke en tid hos mig i AkupunkturHuset Aarhus.
Hvad kan cupping bruges til?
Jeg bruger cupping blandt andet ved:
- spændte muskler i nakke, skuldre og ryg
- stivhed efter træning eller efter mange timer foran skærmen
- ømhed og træthed i kroppen
- smerter og stress, hvor cupping indgår som en del af akupunkturbehandlingen
Cupping og hijama
Måske er du stødt på ordet hijama. Hijama er “våd” cupping, hvor huden prikkes, før koppen sættes på. Den cupping, jeg arbejder med, er tør cupping, hvor kopperne kun skaber et sug på huden uden at bryde den. Det er skånsomt, og du kan gå direkte videre med din dag bagefter.
Efter behandlingen
Mange føler sig lette og varme i musklerne efter cupping. Drik gerne lidt ekstra vand, og hold området varmt resten af dagen. Mærkerne på huden forsvinder typisk i løbet af nogle dage.
Lær selv at bruge cupping
Vil du lære at bruge cupping derhjemme, holder jeg cuppingkurser for små hold i AkupunkturHuset Aarhus. Læs mere under Kurser. Cupping kan også indgå i en almindelig behandling, se priserne under Priser & tilskud.
Book en tid online, eller ring på 24 90 96 07, hvis du har spørgsmål. Du finder mig i AkupunkturHuset Aarhus på Bülowsgade 16 i Aarhus C.